EJENDOMSSERVICE
Vor ejendomsservice går basalt set ud på at passe godt på dit hotel og sikre, at dine gæster altid får den bedste oplevelse ved at besøge jer og dine medarbejdere trives i hverdagen.
Vi tilbyder en bred pallette af ydelser indenfor ejendomsservice rettet mod hotelerhvervet. Herunder blandt andet al pasning af jeres udendørs faciliteter, såsom den grønne vedligeholdelse, renholdelse af parkeringspladser og -kældre samt glatførebekæmpelsen med snerydning og saltning.
Et helt selvstændigt kapitel er dog også den indvendige vedligeholdelse, hvor vi tilbyder et bredspektret sortiment indenfor den tekniske og håndværksmæssige vedligeholdelse af hotellet.
Finder du ikke præcist den ydelse du søger, da kontakt os alligevel,
for vi kan meget vel have den på hylden.
GRØN VEDLIGEHOLD
Typisk har hoteller et større eller mindre udeareal, som er tilknyttet hotellet. Om det så er et hyggeligt gårdmiljø samt fortovsareal ved et centralt placeret cityhotel eller en stor park tilhørende et konferencehotel i naturskønne omgivelser.
Fælles for alle er, at der er behov for opsyn, renholdelse og pasning af arealerne.
Specialised tilbyder at varetage opsynet og pasningen af alle hotellets udearealer, parkeringskældre m.v., som et fleksibelt og omkostningseffektivt alternativ til, at hotellet selv ansætter faste folk hertil.
Når I overlader opgaven til os, vil vi udarbejde en årsplan for det løbende arbejde, således at det udføres regelmæssigt og så jeres arealer altid fremstår pæne og vedligeholdt. Vi kommer også gerne med forslag til nye tiltag og forbedringer.
Nogle af de opgaver, som vi typisk udfører er:
- Græsslåning
- Ukrudtsbekæmpelse
- Nedklipning af stauder, beskæring af roser, buske, træer
- Klipning af hække
- Nyplantning
- Fejning og renhold af befæstede arealer, såsom fortov, terrasser og stier, trapper i anlægget og bortskaffelse af nedfaldne blade og affald
- Slibning og oliering af træterrasser
- Fejning og renhold af parkeringspladser, indkørsler og adgangsveje
- Fejning, vask og renhold af parkeringskældre
Alle hoteller har forskellige behov og derfor skræddersyer vi altid en løsning, som passer præcist til jeres forhold og ambitionsniveau.
Med udgangspunkt i den aftalte årsplan, tilbyder vi en fast månedspris, som dog differentieres efter sæsonerne, da arbejdsmængden varierer. På den måde kan du altid budgettere din omkostning hertil.
Alternativt tilbyder vi at udføre opgaven på timebasis, så du betaler præcist for det udførte arbejde.
Kontakt os gerne, hvis du er interesseret i en uforpligtende snak om, hvordan vi kan lave den rigtige løsning til dig.
GLATFØREBEKÆMPELSE
Pludseligt kommer frosten og måske et kraftigt snefald over os en weekendnat i februar. Så er spørgsmålet: Hvem tager sig af snerydningen og saltningen. Er der styr på det? Hvis ikke, kan det være en både stressende og problematisk situation.
Specialised tilbyder at udføre jeres snerydning og glatførebekæmpelse, så I ikke længere skal bekymre jer herom.
Om det er fortovet og de udvendige trapper på cityhotellet, som skal have saltning og snerydning i vinterhalvåret eller om det er konferencecentrets store parkeringsplads, stier, udendørstrapper, indkørsel m.v., som altid skal holdes vinterbeskyttet og snefri, kan Specialised løse opgaven for jer.
Ved indgåelsen af en aftale, udarbejdes et kort over hvilke arealer vi rydder og salter, således at intet overlades til tilfældighederne.
Mindre opgaver kan både tilbydes på timebasis og abonnement. Større opgaver vil typisk aftales som en abonnementsordning, men i alle tilfælde skræddersyer vi den løsning, som passer bedst til dig og dit hotel.
Kontakt os gerne, hvis du er interesseret i uforpligtende at drøfte hvordan vi kan hjælpe dig med glatførebekæmpelsen.
TEKNISK ASSISTANCE
Specialised kan levere en række forskellige tekniske ydelser, som kan hjælpe dig med at få løst opgaverne hurtigere end i dag og samtidigt gøre løsningen meget billigere for dig.
Vi skræddersyer de rigtige løsninger præcis efter dine behov, men en eller flere af ydelserne herunder kan indgå:
DE SMÅ DAGLIGDAGSTING PÅ VÆRELSERNE
Har du tænkt på, at housekeeping dagligt er rundt på de fleste værelser?
Rapporterer housekeeping til receptionen eller teknikeren, når en pære er sprunget eller afløbet stoppet?
... Og kan der en gang imellem gå timer eller sågar dage, før fejlen bliver løst, hvilket i værste fald kan betyde utilfredse gæster eller, at værelset må tages ud af drift med indtjeningstab til følge?
Når der er små opgaver, såsom at rense gulvafløb, afkalke perlatorer (luftblanderne på vandhaner) eller skifte en defekt elpærer og lignende, da kan housekeeping løse denne opgave, når de alligevel rengør værelset.
- Dette gør dels, at du får løst opgaven med det samme og dermed undgår sure gæster eller at værelset skal tages ud af drift
- Dels er det betragteligt mere omkostningseffektivt, at det hele kan klares på samme tid, som det hidtil har taget, bare at anmelde fejlen til reception eller tekniker
Dermed kan jeres tekniker bruge al den sparede tid på andre opgaver eller I kan simpelthen skære ned på antallet af teknikertimer på hotellet og spare pengene i stedet.
FLEKSIBEL HOTELTEKNIKER
Udover at det økonomisk og logistisk vil give væsentlig bedre mening at lade housekeeping klare de simpleste tekniske opgaver på værelserne, da kan der være rigtigt mange penge at spare ved, at lade Specialiseds dygtige hotelteknikere løse opgaverne for jer enten som et fleksibelt supplement til jeres eksisterende tekniker-team eller til selvstændigt at varetage opgaverne for jer.
Vore teknikere besidder forskellige kompetencer, nogle har en håndværksmæssig uddannelse og nogle er selvlærte erfarne handymen, men fælles for dem alle er, at hænderne er skruet rigtigt på og de kan tænke selv. Vi tilknytter derfor den tekniker, som matcher jeres behov.
Typiske opgaver for vore teknikere kan være:
- Reparationer på værelser eller øvrige dele af hotellet
- Malerarbejde, tømrerarbejde o.s.v.
- Vedligeholde og indstille ventilations- og varmeanlæg
- Vedligeholde andre tekniske installationer ude og inde
- Overblik over vedligeholdelsesopgaver og anbefalinger til hotellet ved brug af eksterne håndværkere
- Øvrige forefaldende opgaver
Typisk vil vi indgå en aftale med jer om, at teknikeren er hos jer et fast antal timer pr. dag, uge eller måned. Opstår der en akut situation udenfor dette tidsrum, har vor tekniker selvfølgeligt tilkaldevagt og kommer og løser problemet for jer. Tilsvarende kan der være perioder, hvor I har behov for at ned- eller opskalere mængden af timer, f.eks. ved en større ombygning af hotellet. Her aftaler vi en justering af timeantallet, således at det altid passer til jeres behov.
I nogle tilfælde er det også muligt at leje vore teknikere på timebasis uden et fast antal timer. I de tilfælde kan vi ikke altid garantere, at de har meget specifikke uddannelser eller kompetencer, men det vil altid være dygtige medarbejdere med hoved og hænder rigtigt skruet på.
For mange hoteller, vil en kombination af de 2 skitserede løsninger med housekeeping der løser de mest basale ting og en hoteltekniker et antal timer om ugen være en god prisbillig og tilstrækkelig løsning.
Kontakt os gerne, for en uforpligtende snak om, hvordan vi kan løse de tekniske opgaver for jer.