VINDUESPOLERING

Vinduer og glasindgangspartier er noget af det første dine gæster ser, når de ankommer til hotellet.
Det er derfor vigtigt at få dem poleret med jævne mellemrum,
så gæstens førstehåndsindtryk ikke bliver til en generel skepsis over kvaliteten af opholdet.

POLERING

Specialised tilbyder at varetage jeres vinduespolering (også selvom vi ikke driver jeres housekeeping), så I altid er i trygge hænder og sikre på det perfekte resultat. Vi sørger selvfølgeligt også altid for at rydde pænt op efter os, sætte tingene tilbage i vindueskarmen o.s.v.

Tilmed er vi vant til at begå os på hotellerne, så vore medarbejdere ved hvor vigtigt det er, at gæsterne bliver forstyrret mindst muligt. Således aftaler vi altid individuelt, på hvilke tidspunkter I ønsker vinduerne poleret. Der vil også altid være værelser, som ikke er ledige når vi kommer. Derfor kommer vi tilbage i op til 3 gange uden merberegning for jer og polerer vinduerne i de sidste værelser.


FREKVENS

Hvor ofte vinduerne skal poleres, afhænger af besmudsning fra smog, støv, jord fra slagregn og lignende. ... Og ikke mindst dine ønsker hertil.

Vore typiske intervaller er følgende, men vurderes altid ud fra de konkrete forhold og efter jeres ønsker:

  • Glasindgangspartier og facadevinduer, udvendigt i stueplan polerer vi typisk hver 14. dag
  • Værelsesvinduer og øvrige vinduer på hotellet, polerer vi typisk 4-6 gange om året
  • Vinduernes indvendige side samt internt glas poleres typisk 3-4 gange om året

 

BÆREDYGTIG POLERING – VI NÅR HELT TIL TOPS

Specialised bruger rentvandsanlæg, som fjerner kalk, mineraler og andre rester af kemi, så vandet bliver 100 % rent. Det rene vand er perfekt til at pudse vinduer i, uden tilsætning af kemi. I de tilfælde, hvor det ikke er muligt at bruge rentvandsanlæg, bruger vi altid Svanemærkede produkter.

Udover at være miljøvenligt, har rentvandsanlægget også den fordel, at man ved hjælp af en vandførende kulfiberstang nede fra jorden kan polere vinduer helt op til 3. sals højde uden at skulle stå på stige eller anvende lift. Dette øger arbejdssikkerheden og sparer den dyrere liftleje. Når vi vasker med rentvandsanlæg, får vi også vasket sæberester af fra tidligere vinduespoleringer, ligesom metoden er egnet til at vaske vinduesrammerne med.

Man kan få kulfiberstænger, som rækker til højere end 3. sal, men det er vor erfaring, at resultatet her bliver dårligere, da man ikke i tilstrækkeligt omfang kan se de områder af vinduerne man polerer.

Ved polering af vinduer, som sidder højere end vi kan nå med kulfiberstangen, vurderer vi fra sag til sag, om det er muligt at polere vinduerne indefra eller om det er nødvendigt at anvende lift.

Kontakt os gerne, hvis I vil have en uforpligtende snak om hvordan vi løser vinduespoleringen hos jer.

VIL DU HAVE ET UFORPLIGTENDE TILBUD PÅ DIN HOUSEKEEPING?

Fordelen ved at outsource housekeepingsafdelingen til os er bekvemmelighed, besparelse og fleksibilitet